Hjem Dialektforskning
Dialektforskning PDF Udskriv Email

Skoler og medier har i flere hundrede år brugt københavnsk som rettesnor, når de beskrev sproget i Danmark. Talesproget anno 2007 uden for det københavnske voldsystem mindre velbeskrevet. Vi ved med andre ord ikke nok om, hvordan talesproget egentlig er i dagens Danmark for de mere end 4 millioner, der ikke taler københavnsk.

Forestillinger og fordomme er der nok af, men konkret viden mangler på flere områder. Ofte høres udsagnet, at dialekterne er døde og borte. Alle danskere skulle jo så tale en slags tv-sprog uden regionale kendetegn. Udsagnet skurrer, når man bevæger sig rundt i landet og lytter. Dialekterne er overalt. De er i sagens natur ikke magen til dialekterne, som de hørtes for 50 og 100 år siden. Sådan er det med alle former for sprog. Det er som en levende organisme, der hele tiden forandrer sig. Brillemoden, boligmoden og de mest moderne måder at tale sproget på er konstant udsat for forandring. Dialekterne er anderledes, end de var den gang for længe siden. Det er vel i grunden ikke så underligt.

Giver forskellene så grund til at differentiere sprogbeskrivelsen for eksempel i forhold til børns sprogindlæring? Vil det være fornuftigt at lave pædagogisk materiale til danskundervisning i folkeskolerne, som tager hensyn forskellene? Vil det være fornuftigt at tage hensyn til forskelligheder i sproget, når vi nu skal til at holde øje med og teste de helt små børns sprog, mens de arbejder med at sætte sig ind i det? Og er der brug for at tage hensyn til forskelle i dansk talesprog, når talepædagogerne tager fat? Eller før vi vælger at se problemer og sende børnene af sted derhen. Det skal undersøgelsen
være med til at give et svar på.

Undersøgelsen omfatter en almen beskrivelse af sprogets mange facetter som eksempelvis grammatik, særlige ord og vendinger, bøjningsmønstre, sprogmelodi og samtalestruktur. Herudover omfatter undersøgelsen en akustisk analyse af den enorme mængde af vokaler, som findes i moderne spontan tale. Københavnsk har eksempelvis cirka 42 vokallyde; vestjysk har mindst 53.

Det er købstædernes sprog, der bliver kigget på; altså sproget de lidt større bysamfund, hvor mange mennesker er samlet og fælles om blandt andet sproget. Det er således ikke landbrugernes og fiskernes sprog, der analyseres.

I undersøgelsen indgår 50 personer fra Skjern, Sønderborg, Nyborg, Næstved, København og Rønne, som taler sammen to og to. Det vil sige, at alle personer taler med en anden person, som er fra samme by som dem selv. Personerne har alle boet det samme sted hele livet, og de er mellem 20 og 45 år. Der indgår lige mange kvinder og mænd fra hvert sted, og der er lige mange unge (20-22 år) og midaldrende (40-45 år) fra hvert sted. Der er ægtepar, venner, veninder, brødre og søstre, forældre og børn samt personer, som aldrig har set hinanden før, repræsenteret fra alle steder.

 
Copyright 2008