Hjem Artikler/Publikationer Internettet Meget er stadig møj...
Meget er stadig møj... PDF Udskriv Email
Skrevet af Michael Ejstrup   
Onsdag, 17 Marts 2010 21:32

... og nøj er stadig noget.

For den, der lytter med åbne øren, og som fordomsfrit lader sprogets lyde gøre deres aftryk på trommehinderne, vil forskelle i talesprogene rundt om i Danmark træde tydeligt frem. Den, som slår sig ned bagerst i bussen, lader roen komme til sig i et hjørne af den lokale bodega, stiller sig i det lokale supermarkeds længste kassekø, og som med åbent sind venter og lytter, han vil opleve mangfoldighed i det danske sprog. En mangfoldighed som somme i lang tid har dømt ude; andre ganske død.

Uanset hvor i Danmark man vælger sit udgangspunkt, så synes forskellene i talesprogene at vokse ligefremt proportionalt med afstanden til udgangspunktet.


Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.

Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog

En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; hovedmålet har været akustisk at beskrive vokalerne i danske talesprog i seks regioner i Danmark; sådan som forholdene er lige nu.



Mange andre elementer i moderne danske talesprog er også beskrevet. Bøjningsformer, ordstillinger, særlige ord og udtryk, samtalestyring, sætningsmelodi, grundtonevariation og stavelsesantal er beskrevet, uden at undersøgelsen dog på nogen måde prætenderer at være udtøm¬mende på de områder.

Afhandlingen er indleveret ved Syddansk Universitet og forsvaret den 30. oktober 2009. Overskriften er: Danske Talesprog i Begyndelsen af Det Tredje Årtusinde. En Undersøgelse af Danske Talesprog i Vest-, Syd- og Østdanmark med Fokus på Akustisk Undersøgelse af Vokaler.

Sprog og mennesker

Der er 39 informanter med fra seks danske købstæder, som er sammenlignelige ved at være centrum i almindelige danske kommuner. Østerbro i København er særlig i den sammenhæng på grund af sin størrelse og placering.

Regionen er med for at matche den beskrivelsesramme, som oftest har repræsenteret det sprog, der i litteraturen kaldes standarddansk. Regionerne er hver især repræsenteret med seks til otte personer, som fordeler sig med lige mange mænd og kvinder.

Personerne er fra nitten til femogfyrre år; og de er alt lige fra bankdirektør, autoforhandler, førtidspensionist, pædagog, sygeplejerske, tømrer, lastbilchauffør, arbejdsløs til universitetsstuderende og sundhedsassistent.
Byerne er valgt i en nogenlunde lige linje, så både de østligste, de vestligste og regionerne midt imellem er repræsenteret; Rønne på Bornholm, Østerbro i København, Næstved på Sydsjælland, Nyborg på Østfyn, Sønderborg i Sønderjylland og Skjern i Vestjylland

Vand både skiller og samler

Både Lillebælt og Storebælt danner stadig markante grænser i danske talesprog. Også i Jylland er der på centrale områder forskelle i talesprogene, som de folder sig ud i forskellige egne i dag. Et an-det skel, som nok endda er et af de væsentligere hovedskel, synes at gå få kilometer inde bag Sjællands Øresundskyst. Østersøens vand derimod synes at have haft en samlende funktion for talesprogene. Når det gælder ytringsmelodi ligner bornholmsk københavnsk mere, end køben¬havnsk ligner noget andet dansk talesprog på det punkt.

Et mål med undersøgelsen har blandt andet været at afdække, hvor væsentligt netop dette sproglige skel er. I hvor høj grad har det skel betydning for, hvor nuanceret man må være, når man opstiller modeller og sammenlignngsgrundlag, der skal gælde for det, vi kalder fællesdansk sprog? Er det med andre ord nødvendigt at udvide forskningen eller at ændre på udgangspunkterne, når fællesdansk sprog skal beskrives som en enhed? Er der forskelle i vores forskellige sprog omkring et skel, som gør, at vi har brug for en større differentiering, når vi laver dansk sprogforskning, og når vi formidler viden om dansk sprog? Er der eksempelvis brug for mere nuancerede og mere differentierede beskrivelser, når vi arbejder med dansk sprog i pædagogiske sammenhænge?

Objektivt

Dansk dialektologi har en lang tradition for at beskæftige sig med blandt andet lyde, der adskiller ordbetydninger, bøjning, ordforråd og ordstilling. Der er inden for dialektologien tradition for at beskæftige sig med sproglyde; dog ikke i høj grad med instrumentel beskrivelse af sproglyde. Ikke, at der ikke er lavet optagelser af forskellige varianter af dansk med moderne udstyr, men de ældre optagelser er ofte ikke af en kvalitet, som tillader minutiøse naturvidenskabeligt baserede undersøgelser af lyden. Og sprog er lyd. I dag kan vi faktisk analysere sproglyde med moderne elektronisk udstyr. Det må vi så gøre. At lytte med sine ører eller at kigge ind i sit indre jeg med spørgsmålet, hvordan er mit eget sprog?, er ok; men det er ikke nok; slet ikke hvis vi vil have objektiv viden om vores sprog.

Hvad er så problemet?

Først og fremmest er dansk kendetegnet ved en stor rigdom af vokaler, som tilmed næsten alle er betydningsadskillende som i line, Lene, læne, Lane, lyne, lune, Lone, låne osv. Af litteraturen fremgår, at moderne københavnsk menes at have 42 distinktive vokaler plus trykløs neutralvokal, mens vestjysk talesprog beskrives at have mindst 53 vokaler, som er betydningsadskillende; vestjysk har stød i fonologisk korte vokaler, hvilket føjer yderligere mindst elleve til de 42, som beskrives i københavnsk. Et upubliceret pilotstudie (Michael Ejstrup, 2005) viser, at fonologisk korte vokaler med stød i vestjysk, har omtrent samme fonetiske varighed som de fonologisk lange vokaler; adskillelsen er tonal, så de fonologisk lange vokaler har en stigende tone, mens de fonologisk korte vokaler har en faldende tone.

For det andet har det gennem flere år jævnligt været fremført i både elektroniske og trykte medier, at danske dialekter ikke bare er hensygnende, men at de faktisk er reelt døde. Et udsagn, som denne undersøgelse skal være med til at underkaste en prøvelse. Eksempelvis skrev Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag den 16. februar 2008:

" ... Det vestjyske sprog er på retur og har været det længe. Kun meget lukkede samfund kan fastholde dialekten – lidt endnu, mener forsker ... "

Og den 21. november 2007 kunne man i Politiken læse:

" ... Danske dialekter er så godt som døde. Alle børn opdrages efterhånden til at tale rigsdansk. Det danske sprog er blevet så standardiseret, at dialekterne er døde eller døende. Det konkluderer flere sprogforskere, skriver Kristeligt Dagblad. Der findes således ikke længere børne- og ungdomsmiljøer i provinsen, der naturligt bruger samme dialekt som deres bedsteforældre, viser nyere forskning. "

Metoden er ny

Undersøgelsens metode er tilrettelagt meget præcist for at sikre, at det indsamlede sprog repræsenterer det daglige talesprog, sådan som det er, sådan som det er når vi taler spontant med hinanden, og når ingen særlige normer forstyrrer. Det har været magtpåliggende, at der ikke har optrådt personer fra andre steder end lige netop det sted, hvor personerne bor og repræsenterer. Informanterne har kun talt med sprogligt ligestillede personer fra deres egen region. Og det er et krav til dem, for at de kan være med i undersøgelsen, at de skal være født, opvokset og bosiddende i købstæderne; svarende til de tidligere kommunegrænser fra før 2007.


Find fem forskelle mellem dette billede ...
 

... og dette

For at få en naturlig samtale med så mange gentagelser af de ønskede vokaler som muligt er der opstillet et helt særligt materiale, hvor bogstaver har været helt udelukket. For at sikre en tilstrækkelig vid og nuanceret repræsentation af vokalerne er der først opstillet en traditionel liste med ord, der repræsenterer så mange betydningsadskillende vokaler som muligt. Ordene er valgt, så kun hyppige og betydningsmæssigt neutrale ord indgår. Disse højfrekvente ord er så bagefter trans-formeret til tegninger, der er udformet som syv sæt, der parvis indeholder fem forskelligheder, som informanterne skal hjælpe hinanden med at finde og beskrive. Resultatet blev cirka femogtyve timers spontantale fra regionerne.

Lyt til eksempler på www.dialekt.me.

Megastort materiale

Alle samtalerne er minutiøst gennemlyttet, markeret og analyseret ved hjælp af Praat, der er et gratis program, der er specielt velegnet til at beskrive talelyde. Blandt andet er mellem 650 og 1.850 unikke vokaler analyseret per informant med måling af tre formanter F1, F2 og F3. En formant er en energiophobning i svingningerne i en lyds egenresonans; egenresonansen kan vi forsigtigt sammenligne med, at vi også skal bevæge en gynge i bestemte, men lidt forskellige takter, alt efter hvor stor og tung den person er, som sidder på gyngen. Energibundterne er specifikke for de enkelte vokallyde, og de kan derfor  til at beskrive og karakterisere vokalerne. Energibundeterne kan objektivt måles som talværdier med moderne elektronisk måleudstyr.


www.praat.org

Der er målt på mere end 45.000 unikke vokallyde; de er alle individuelt analyseret og akustisk beskrevet. Hertil kommer mere sporadiske beskrivelser af diftongerede vokallyde. En tvelyd er en vokallyd, der starter ét sted, men slutter et andet sted som i ordene mig og hav.

Resultater

Undersøgelsen præsenterer mange og meget detaljerede akustiske beskrivelser af vokalerne i talesproget i hver af de seks regioner. Både af enkeltvokalerne og tvelydene; tillige med andre særlige karakteristika som prosodi – vokalers varigheder og tonale egenskaber. Derudover ørefonetiske observationer af konsonanterne; med mulige fonologiske tolkninger. Også iagttagelser fra andre sproglige niveauer er inddraget så som bøjning, ordstilling, ordforråd og sprogbrug. Hertil kommer beskrivelser af trykløse stavelsers forekomst eller mangel på samme, samt beskrivelser af stedord, biord, bindeord, ordprosodi og ytringsprosodi. Nedenfor anføres nogle udvalgte observationer; præ-sentationen prætenderer langt fra at være udtømmende.

Mangfoldigheden lever

På trods af de mange beskrivelser af dialekternes forsvinden viser undersøgelsen, at meget i talesprogene i forskellige egne af Danmark stemmer overens med tidligere dialektologers beskrivelser.


Vokalerne i sønderjysk (målinger af fire kvinder på 27-33 år)
 

Vokalerne i bornholmsk (målinger af fire kvinder på 35-39 år). Det er særligt interessant, at a-vokalkvaliteterne er helt forskellige. Bornholmerne har langt flere a-kvaliteter end sønderjyderne.
 
 


Bornholmsk kvinde udtaler ordet 'dåse' med langt u
 



Bornholmsk kvinde udtaler ordet 'hval' med lang lav rundet fortungevokal, som i københavnsk 'gøre'
 

 
 
 





29-årig kvinde fra Sønderborg udtaler 'kørestole' som 'køiersdåul' - to lukkende tvelyde i et sammensat ord
 



32-årig mand fra Skjern udtaler ' ske' med åbnende tvelyd, altså 'sgie'

Forskellene lever

Talesprogene i de seks regioner er forskellige, og undersøgelsen viser grundigt, at vokaludtalerne er forskellige. En ny tolkning af især tvelydene trænger sig på. Forskellene mellem danske talesprog har ikke fortonet sig til fordel for, at alle taler fællesdansk, og der er forskelle på mange niveauer. Danske talesprog er levende organismer, som hele tiden forandrer sig. Denne nye instrumentalfonetiske undersøgelse viser, at vokalernes fremtrædelsesformer er  dialektalt konstituerende, vokalernes fremtrædelsesformer er med til at danne grundlaget for dialekterne. Som system synes vokalerne konstante; det vil sige, at vi som et underliggende system nok har den samme mængde vokaler, som kan adskille betydninger i de danske talesprog; vokalerne er dansk konstituerende – et skelet, som danskere oplever som noget, der er dansk. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at danske talesprog i starten af det tredje årtusinde opfører sig nogenlunde lige så mangfoldigt, som de altid har gjort. De udvikler sig inden for egne rammer; ikke meget forskelligt fra, hvad tilfældet er for verdens andre sprog.

Michael Ejstrup, ph.d. et cand.mag.
Sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Læs hele artiklen:
http://sprogmuseet.dk/dialekter/meget-er-stadig-m%c3%b8j/#more-4613 

LAST_UPDATED2
 
Copyright 2008